Traveling by Night

 

Galleri Projekt viser i marts 2011 en serie akrylmalerier af Anja Hemmingsen. Udstillingens titel ”Traveling by Night” henviser til at mange af malerierne er udført på sort eller mørk baggrund. Malerierne er figurative, ofte landskaber og flere af dem med dyr eller f.eks. en båd der ligger efterladt ved en flodbred.

 

Som oplæg til malerierne bruges fotos og der lægges vægt på farve og komposition.

 

”Farven er hos Anja Hemmningsen det, der gennem sine glidende nuancer, modsat rettet penselskrift og frem for alt i sin stoflighed driver hendes kunstneriske ambitioner og udfordrer beskueren til at acceptere virkninger der går ud over eller ligefrem på tværs af det dekorative.”  

(Erik Mortensen, mag. art. i kunsthistorie).

 

 Udstillingen kan ses som en fiktiv rejseberetning uden egentlig begyndelse eller ende, hvor kunstneren inviterer publikum ind i hendes forunderlige verden.

 

Galleri Projekt åbner dørene til Fernisering: Lørdag d. 12/3 2011 - kl 13.00 til kl 17.00

 

Galleri Projekt Stenosgade 9 kld. 1616 København V tlf.: 2222 9608

 

Udstillingen vil derefter have åbent hele marts måned i galleriets åbningstid:

 mandag-onsdag og fredag kl 15-18, torsdag kl 18-22, lørdag kl 11-15, søndag LUKKET

 

 

Jeg kan kontaktes på 6024 4248 samt art@anjahemmingsen.com

 

Mvh

Anja Hemmingsen